Stigende fattigdom og ulighed

Der bliver hvert år flere fattige i Danmark og mange mennesker falder igennem det sociale sikkerhedsnet. Det sker samtidig med at uligheden vokser og truer med at underminere sammenhængskraften i institutioner, skoler og i lokalsamfund. De mest udsatte danskere er personer, der oplever ledighed, sygdom, misbrug og isolation. Og det er især børnene i de udsatte familier, der bliver tabere.

Nye tal og prognoser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af fattige steg i 2016 til over 48.000 personer, hvoraf 9.200 er børn. Rapporten Veje ind og ud af hjemløshed, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) udgav i 2017, viser, at 15 procent af alle mænd i alderen 30 – 49 år, der modtager kontanthjælp, oplever at blive hjemløse. En hjemløsetælling som VIVE foretog i 2017, konkluderer, at der er 6.635 hjemløse i 1Danmark, hvoraf de 648 overnatter på gaden. Antallet af hjemløse i Danmark er samlet steget med 33 procent siden 2009. I dag er der hjemløse i alle kommuner.

Andre borgere har problemer med alkohol. Ifølge Center for Alkoholforskning er ca. 147.000 danskere afhængige, men kun ca. 10 % af disse er i behandling. I 2016 blev der registreret 277 narkorelaterede dødsfald, hvilket var 32 flere dødsfald end året før.

Rådet for Socialt Udsatte har i sama1rbejde med Statens Institut for Folkesundhed (SIF) udarbejdet en række undersøgelser, der dokumenterer uligheden i sundhed og omfanget af uligheden. Undersøgelserne viser, at middellevetiden for socialt udsatte er 61 år – det vil sige 19 år kortere end de 80 år, som gælder for resten af befolkningen. Mange socialt udsatte dør som konsekvens af lidelser, der kunne have været forebygget eller behandlet i tide. De socialt svage medborgere har svært ved at navigere i de komplekse forløb, der ofte er forbundet med det moderne sundhedsvæsen.

Undersøgelser viser desuden, at socialt udsatte borgere er mere syge og har et væsentligt forøget forbrug af sundhedsydelser i forhold til resten af danskerne. Næsten halvdelen af dem er stressede i dagligdagen og næsten dobbelt så mange har en langvarig sygdom, sammenlignet med resten af befolkningen. Hver fjerde socialt udsatte oplever ensomhed og de ikke har nogen, de kan regne med hjælp fra i forbindelse med sygdom.

Som udsat borger kan det være svært at komme til orde, og det kan være vanskeligt at sætte sig ind i lovgivning og at forstå, hvilke rettigheder man har som borger i velfærdssamfundet. For mange er retssikkerheden truet. Det er ikke unormalt, at socialt udsatte venter i årevis på afgørelser fra kommuner på ansøgninger om førtidspension. Der er eksempler på, at kommuner begår klare lovovertrædelser og at de udsatte må acceptere tilfældige skøn og store forskelle i sagsbehandlingen. En del borgere giver udtryk for, at kontakten med deres kommunale forvaltning giver dem en dårlig oplevelse. De kan opleve at deres kommune ikke overholder kommunens vejledningspligt. Udsatte borgeres retssikkerhed er under pres af kommunernes økonomiske incitamenter for at spare penge.

Undersøgelser viser endvidere at hver tyvende socialt udsatte kvinde har været udsat for grov fysisk vold og voldtægt inden for det seneste år. De udsattes livssituation er en væsentlig forklaring på at Danmark hvert år har et højt antal selvmord. Op til 40 % af de socialt udsatte har på et tidspunkt i deres liv forsøgt at begå selvmord.